Sprøjtemalekabine - Gug Frydendal Modeljernbane (GFMJ)

Efter som min interesse for at om- og selvbygge modeljernbanemateriel med tiden er blevet større, er ønsket om at have mit eget sted at sprøjtemale modellerne også vokset. Jeg har adgang til en sprøjtemalekabine i modeljernbaneklubben, hvor jeg er medlem, men brug af denne kræver koordinering med klubbens øvrige aktiviteter og de andre medlemmers brug, så derfor er bunken af umalede emner blevet større over tid.

Formålet er at skabe et rum for at male hjemme hos mig selv hele året, uafhængig af vejret, samtidig med at malinglugt og -dampe holdes på en begrænset område og ikke påvirker hele husstanden.

Design

Som resultat af ovenstående har jeg derfor designet og bygget min egen sprøjtemalekabine (på engelsk: Spray booth), hvor malearbejdet kan foregå med mindst muligt indvirkning på omgivelserne. De to vigtigste faktorer er at begrænse malingsprøjt til et lille areal samt at minimere lugtgenerne fra malingdampene i rummet, hvor der bliver malet.

Jeg søgte på nettet for at finde ud af, om andre før mig havde bygget noget tilsvarende - det viste sig hurtigt, at der ikke fandtes ret mange beskrivelser af sprøjtemalekabiner, men de få, der var omtalt kunne inddeles i to hovedgrupper: Udsugning foroven/i siden samt udsugning i bunden. Efter at have undersøgt begge typer og undersøgt fordele og ulemper, besluttede jeg mig for at bygge en med udsugning via bunden.

Fordelen ved udsugning i bunden er, at malingpartiklerne er tungere end luft og dermed falder nedad, således at både tyngdekraften og suget trækker malingpartiklerne i samme retning. Ulempen er at det er mere kompliceret at bygge denne type sprøjtemalekabine. Jeg har ligeledes set begge typer sprøjtemalekabiner i brug, og fandt denne type som være mest brugbar til mit formål.

Inden arbejdet med at konstruere en sprøjtemalekabine gik i gang, lavede jeg en liste med en række krav, som det færdige produkt skulle opfylde:

Være transportabel - således at den kan bruges alle steder, hvor der er adgang til "det fri", 230 volt samt trykluft.
Udsugning af malingsdampe og -lugt, da jeg ofte maler med terpentinbaserede malinger, som afgiver giftige dampe.
God belysning af de emner, der skal males.
Mulighed for at lukke for sprøjtemalekabinen efter endt arbejde - således af dampe afgivet under tørring også suges ud.
Nem udskiftning af risten, hvorpå emner, der skal males, hviler. Ved at kunne skifte mellem flere riste, kan specielle emner f.eks. træstammer, buske eller figurer også males.
Maksimal størrelse: 70 x 60 x 50 cm (l x d x h) - således den kan gemmes væk, når der ikke skal males.

På baggrund af ovennævnte krav designede jeg sprøjtemalekabinen som vist på nedenstående tegning:

Konstruktion af sprøjtemalekabinen

Til konstruktionen af sprøjtemalekabinen er der brugt en hel 1220 x 2440 x 12 mm MDF plade, som med en rundsav blev skåret op i de nødvendige stykker. Kanterne på de opskårne plader blev pudset, og herefter blev sprøjtemalekabinen samlet med skruer og trælim. Hullerne til de to ventilatorer blev skåret med en stiksav.

Rammen, som sammen med trådnettet udgør risten, blev lavet af 19 x 45 mm høvlet træ, hvorefter trådnettet blev monteret med en klammepistol. Rammen med risten ligger løs i sprøjtemalekabinen, således at denne kan udskiftes / erstattes med en anden model, hvis dette kræves for at håndtere specielle emner. Man kan derfor have flere rammer, f.eks. en med meget finmasket net, og så skifte med mellem de forskellige riste - afhængig af emnets størrelse og form.

De to ventilatorer blev monteret og udsugningsluften fra de to samlet til en luftstrøm ved hjælp af rør, bøjninger og et T-stykke. På T-stykket monteredes en flexslange, som skal forbinde sprøjtemalekabinen med hullet i væggen. Alle rørsamlinger blev sikret med spændbånd.

Billeder af det færdige resultat kan ses i 2. del af denne artikel